ISHOCKEY Metal Ligaen har netop indgået en ny tv-aftale, der gælder hele seks år, og samtidig er har klubberne succes med det fælles billetkoncept Unlimited, hvor man for et fast lavt beløb hver måned kan se alle de ishockey kampe, man har lyst til.
Gæsten denne gang i Cross Checking er Thomas Bjuring, der som kommerciel chef i Danmarks Ishockey Forbund blandt andet arbejder med disse elementer, der skal øge sportens synlighed og kommercielle værdi.
Han har en baggrund som direktør i Aalborg Pirates, så kender altså både sporten og klubberne indefra.
I denne podcast kan du blive klogere på, hvorfor Thomas Bjuring mener, at dansk ishockey aldrig har stået på et bedre fundament rent kommercielt.
Bjuring fortæller også om det generelle samarbejde med klubberne og fortæller mere indgående om forholdet til Blue Fox.
Podcasten kan høres gratis på linket lige herunder.

Du kan også høre tidligere udgaver af serien: