FC Københavns driblestærke kantspiller Mohamed Daramy er ikke blevet klar til tirsdagens kamp mod Trabzonspor.

FCK stiller op uden Daramy og med en debutant i målet

Målmand Mathew Ryan og anfører Carlos Zeca er med fra start for FC København i kampen mod Trabzonspor.

KØBENHAVN FC København må klare sig uden Mohamed Daramy og Nicolai Boilesen i tirsdagens kamp mod Trabzonspor. De er fortsat ude med skader.

Til gengæld er målmanden Mathew Ryan blevet klar til kampen, og australieren starter inde og får dermed sin debut efter skiftet til FCK.

Desuden starter anfører Carlos Zeca inde for FCK for første gang i denne sæson.

Opgøret mod det tyrkiske mesterhold er den førte af to kampe om at komme med i gruppespillet i Champions League.

I det centrale forsvar hos FCK træder David Khocholava ind ved siden af Denis Vavro. Der havde været tvivl om Khocholava op til kampen.

Med på bænken er også backen Peter Ankersen, der har døjet med en mindre skade. På backerne har FCK-træner Jess Thorup valgt Kevin Diks og Viktor Kristiansen.

Tidligere tirsdag oplyste FCK, at målmanden Kamil Grabara fortsat er ude med en skade, mens kantspilleren Roony Bardghji også har pådraget sig en mindre skade.

FCK stiller således op (4-3-3):

Mathew Ryan; Kevin Diks, Denis Vavro, David Khocholava, Viktor Kristiansen; Rasmus Falk, Carlos Zeca, Lukas Lerager; Hakon Haraldsson, Pep Biel, Viktor Claesson.

Med for Trabzonspor er blandt andre de danske landsholdsspillere Andreas Cornelius og Jens Stryger Larsen.

Kampen i Parken fløjtes i gang tirsdag klokken 21.

/ritzau/

FCK og Trabzonspor træner og holder pressemøder Den australske keeper Mathew Ryan får tirsdag aften debut for FC København. FCK-træner Jess Thorup har foretrukket Ryan i stedet for Karl-Johan Johnsson, der er bænket til opgøret. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indlæser debat