Hvis det lykkedes FCM-mandskabet at besejre portugisiske Benfica i Champions League-kvalifikationen, venter der Paulinho (billedet) og holdkammeraterne yderligere to playoff-kampe frem mod Champions League-gruppespillet. Foto: Tom Laursen

Hvis Benfica nedlægges: FCM møder ukrainere eller østrigere i playoff-kampe

FC Midtjylland eller Benfica står over for enten Dynamo Kiev eller Sturm Graz i Champions League-playoffrunden

FODBOLD Hvis det lykkedes FC Midtjylland at nedlægge Benfica i tredje runde af Champions League-kvalifikationen, venter der enten ukrainsk eller østrigsk modstand i playoff-runden.

Det blev en realitet her til middag, hvor der fra Uefas - det europæiske fodboldforbund - hovedkontor i schweiziske Nyon var lodtrækning til playoff-kampene.

Således skal vinderen af de to dueller mellem FCM og Benfica møde vinderen af opgørene mellem Dynamo Kiev fra Ukraine og Sturm Graz fra Østrig.

FC Midtjylland eller Benfica indleder på udebane i første runde af Champions League-playoff-runden, som er programsat til 16. og 17. august - med returkamp 23. og 24. august.

Vinderne af playoff-opgørene går direkte videre til gruppespillet i Champions League, der har deltagelse af 32 klubber.

Skulle FC Midtjylland blive slået ud af Benfica i Champions League-kvalifikationen, venter en ny rejse i Europa League-gruppespillet. Der er lodtrækning til EL-puljerne fredag 26. august.

Indlæser debat