SKYDNING Riffelskytten Rikke Mæng Ibsen fra Sunds blev lørdag nummer 14 i 10 meter riffelskydning ved EM i Tallinn, Estland.
Hun skød sig samlet til 628,8 point over de seks runder i den indledende skydning. Det var 0,6 point fra top-otte, som gik videre til finalen.
- Lige ved og næsten i dag. Slutter som nummer 14 ved dette EM. Jeg er rigtigt godt tilfreds med dagens skydning, og jeg tager en masse gode ting med hjem, som der skal arbejdes videre på, skriver Rikke Mæng Ibsen på sin åbne Facebook-profil, hvor hun følges af 1500 interesserede.
Rikke Mæng Ibsen er regerende europamester i sin yndlingsdisciplin, 50 meter riffelskydning. I den disciplin venter årets store mål i juni for Sunds-skytten. Det er ved European Games i Polen.
Læs også
Rikke Mæng skød sig til World Cup-medalje
Læs også