Thomas Thomasberg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Folkebladet erfarer: FCM frikøber succestræner
FC Midtjylland har ifølge Folkebladets oplysninger landet en aftale med dansk succestræner
Thomas Thomasberg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland har ifølge Folkebladets oplysninger landet en aftale med dansk succestræner
23. marts 2023, 09.05
FODBOLD Thomas Thomasberg vender tilbage til FC Midtjylland.
Folkebladet erfarer, at de danske vicemestre har frikøbt den erfarne danske træner fra Randers FC.
Tidligere i dag sagde andre kilder til Folkebladet, at norske Per-Mathias Høgmo var på vej til FCM. Men nu skulle den være sikker: Det bliver Thomasberg.
Thomasberg var assistenttræner i FC Midtjylland fra 2004 til 2008 og cheftræner fra 2008 til 2009. Siden da har han trænet FC Hjørring, FC Fredericia, Hobro og ikke mindst Randers FC.
I de seneste tre sæsoner har han ført Randers FC i top-seks i superligaen.
Thomas Thomasberg har også en fortid som aktiv spiller i FC Midtjylland. Han spillede for klubben fra 1999 til 2004 og opnåede 168 kampe og scorede 8 mål.
FC Midtjylland har i processen også været i dialog med den norske træner Per-Mathias Høgmo, der i sidste sæson vandt det svenske mesterskab med BK Häcken og netop har ført Göteborg-klubben i den svenske pokalfinale. Høgmo endte dog ifølge flere medieforlydender med at afvise tilnærmelserne fra FC Midtjylland.
Nu endte valget i stedet med en erfaren dansk træner, der kender superligaen og FCM til fingerspidserne.
FCM præsenterer sin nye cheftræner klokken 15.00 i dag ved et pressemøde på MCH Arena.
Født 15. oktober 1974 i Aalborg (48 år)
Bosat med familien i Mejrup ved Holstebro
Gift med Kamilla. Parret har børnene Laura, Lærke og Lukas
Klubkarriere som spiller:
Haverslev IF (ungdom)
Aars IK (ungdom)
AaB 1993-1999
FC Midtjylland 1999-2004
Trænerkarriere:
FC Midtjylland 2004-2008 (assistenttræner)
FC Midtjylland 2008-2009 (cheftræner)
FC Hjørring 2010 (cheftræner)
FC Fredericia 2010-2013(cheftræner)
Randers FC 2013-2016 (assistenttræner)
Hobro IK 2017-2018 (cheftræner)
Randers FC 2018-2023 (cheftræner)
FC Midtjylland 2023- (cheftræner)
Udvalgte meritter:
Dansk mester med AaB 1994-95 og 1998-99
168 kampe og 8 mål for FC Midtjylland
4 U-landskampe for Danmark
Indlæser debat