Yves Lampaert buldrer i mål og tager højst overraskende den gule trøje på enkeltstarten i København.

Belgier tager overraskende triumf i våd Tour-folkefest

Yves Lampaert tog fusen på mange, da han sejrede foran et vildt Tour de France-publikum i Københavns gader.

KØBENHAVN Da favoritten Wout van Aert satte bedste tid på åbningsenkeltstarten i Tour de France i København foran folk som enkeltstartsverdensmester Filippe Ganna og forsvarende Tour de France-mester Tadej Pogacar, var afgørelsen reelt faldet tidligt.

Troede de fleste.

For meget overraskende brændte van Aerts belgiske landsmand og tempospecialist Yves Lampaert en fantomenkeltstart af lidt senere på en smule tørrere veje og snuppede sejren foran et utroligt menneskehav i København.

Lampaert vandt i tiden 15,17 minutter, hvilket var fem sekunder bedre end landsmanden van Aert og syv sekunder bedre end Pogacar.

De danske tilskuere havde båret eurorien fra holdpræsentation i Tivoli med ud i hovedstadens gader. Der var ikke en mennesketom plet langs de 13,2 kilometer, som rytterne skulle køre.

De ti danske ryttere blev skreget frem fra start til mål, og især eksverdensmester Mads Pedersen og sidste års Tour-toer, Jonas Vingegaard, slog kapital af hjemmebanefordelen.

De kørte begge flot trods ekstremt svære betingelser i den heftigste regn. De sluttede som henholdsvis nummer seks og syv - begge 15 sekunder efter vinderen.

- Jeg synes, det gik godt. Overraskende godt faktisk. Jeg synes ikke, jeg tog chancer, men mit forhjul var ved at skride ud et par gange, fordi det var glat derude, lyder det fra Vingegaard.

I forhold til klassementet var Pogacar den stærkeste af de ryttere, som formodes at skulle køre om den samlede sejr.

Vingegaard var dog kun otte sekunder efter Pogacar og et enkelt sekund foran sin medkaptajn hos Jumbo-Visma, Primoz Roglic.

Mads Pedersen havde for længe siden meldt ud, at han ville gå efter den gule trøje. Og han gav den et godt skud, men det lykkedes ikke.

Han kunne dog stadig nyde en unik oplevelse af at køre foran hjemmepublikum i verdens største cykelløb. Det samme kunne veteranen Michael Mørkøv, der havde svært ved at begribe oplevelsen.

- Jeg kunne høre mit navn fra nærmest hver eneste tilskuer hele vejen rundt. Det var en kæmpe fornøjelse, og noget som jeg sammen med mine præstationer på cyklen kommer til at tage med mig, når jeg en dag hopper af, siger han.

/ritzau/

Indlæser debat