Emma Friis stråler efter semifinalesejren over Montenegro og får tilsyneladende venlige ord fra fløjkollegaen Elma Halilcevic. Nu kan herningenseren også smile over hæderen og æren som en del af All Star-holdet ved EM. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

To danskere udvalgt: Herningenser er på EM’s All Star-hold

Herningensiske Emma Friis fra Ikast Håndbold er blevet valgt til All Star-holdet ved EM

HÅNDBOLD Sikke en hæder. I sin bare anden slutrunde på seniorplan er Emma Friis fra Ikast Håndbold blevet valgt til All Star-holdet.

Den 23-årige herningenser indtager positionen som venstre fløj på turneringens hold. Den hæder har Emma Friis blandt andet gjort sig fortjent til med 35 scoringer i de hidtil syv kampe, det danske landshold har spillet ved EM.

Det danske landshold råder også over EM’s bedste forsvarsspiller, hvis man skal tro All Star-kåringen. Stregspiller Kathrine Heindahl er tildelt den hæder.

Heindahl og Friis er de to eneste danskere på All Star-holdet, som det europæiske håndbold EHF offentliggjorde søndag middag.

Norske Henny Reistad har fået den største hæder. Team Esbjerg-spilleren er kåret til turneringens bedste spiller, såkaldt MVP.

Hele All Star-kåringen ser således ud i overblik:

MVP: Henny Reistad, Norge

Målvogter: Cleopatre Darleux, Frankrig

Venstre fløj: Emma Friis, Danmark

Venstre back: Cristina Neagu, Rumænien

Playmaker: Stine Oftedal, Norge

Højre back: Katrin Klujber, Ungarn

Højre fløj: Jovanka Radicevic, Montenegro

Stregspiller: Pauletta Foppa, Frankrig

Bedste forsvarer: Kathrine Heindahl, Danmark

All Star-holdet bliver vanen tro offentliggjort inden finale og bronzekamp, men Emma Friis og resten af det danske hold har som bekendt muligheden for at sætte trumf på den flotte slutrunde senere søndag. De danske håndboldkvinder spiller finale klokken 20.30 mod Norge.

Læs også på herningfolkeblad.dk
Sport Herning-Ikast Håndbold

I lære blandt de bedste

Læs også
Håndbold Ikast Håndbold

EM-helte giver stolthed i Ikast: De skaber i høj grad festen

Indlæser debat