Blue Fox-kaptajn Morten Poulsen er udtaget til det danske landshold, der er i gang med forberedelserne til VM i Finland og Letland, der begynder i slutningen af næste uge. Foto: Danmarks Ishockey Union

To Blue Fox-angribere træder ind på landshold

ISHOCKEY Med mindre end to uger til VM støder to spillere fra Herning Blue Fox nu til den danske landsholdstrup.

Det er angriberne Mathias Bau Hansen og Morten Poulsen, der har fundet plads i den 29 mand store bruttotrup.

Landsholdet har i denne ombæring også fået markant forstærkning fra udlandet. Nikolaj Ehlers er vendt hjem fra NHL, ligesom den tidligere NHL-angriber Joachim Blichfeldt ankommer til landsholdstruppen med et friskt svensk mesterskab med Växjö Lakers.

Også Nicolai Meyer støder til Heinz Ehlers’ trup med selvtillid i bagagen. Han scorede det afgørende mål i sidste finalekamp mod italienske Bolzano, da Red Bull Salzburg vandt den centraleuropæiske Win2Day Ice Hockey League.

Landsholdstruppen består nu af 9 spillere fra den danske Metal Liga og 20 spillere, der til dagligt spiller i udenlandske klubber.

Landsholdet spiller på torsdag testkamp mod Letland i Aalborg.

Just

Indlæser debat