15. september 2023, 13.10
FODBOLD Der kan tænkes at blive debut til to nye spillere, når FC Midtjylland lørdag eftermiddag spiller på udebane mod Lyngby i U19 Ligaen.
Den 18-årige midterforsvarer Karamoko Doumbia fra Mali og den 18-årige offensiv-allrounder Malanding Bojang fra Gambia har begge fået etårige kontrakter med FC Midtjylland efter vellykkede prøvetræninger i klubben. De indgår nu begge i U19-truppen.
Vicesportschef Ove Pedersen har været med til at udvælge de to talenter. Han beskriver dem således:
- Karamoko Doumbia er en duelstærk midterforsvarer. Han er både stor og fysisk stærk samt indeholder en fornuftig hurtighed. Derudover besidder han nogle kompetencer i forhold til at kunne fordele bolden fra sin position i bagkæden, siger Ove Pedersen til klubbens hjemmeside.
- Malanding Bojang er en offensiv spiller, som både kan spille angriber, 10’er og kant. Han er hamrende hurtig, målfarlig og til trods for, at han er ikke er særlig stor, er han fornuftig i hovedspillet. Han besidder altså nogle spændende kompetencer, vi gerne vil se mere til, beskriver Ove Pedersen.
Just